Kvalifikationsuddannelse

Hvad er en kvalifikationsuddannelse?

​Reglerne og krav om kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse blev vedtaget i EU i 2003 og gælder i alle EU-medlemsstater. Formålet med kvalifikationsuddannelsen er at sikre, at du som chauffør har de nødvendige kvalifikationer. Grundlæggende kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse medvirker til at øge færdselssikkerheden og forbedre miljøet. Reglerne gælder fra den 10. september 2008 for erhvervsmæssig personbefordring med bus og fra den 10. september 2009 for erhvervsmæssig godstransport. Fra disse datoer er bestemmelserne om hvidt og blåt kvalifikationsbevis for erhvervschauffører ophævet.​

Fra den 1. juli 2019 vil varebiler på over 2.000 kg til og med 3.500 kg tilladt totalvægt, som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg pr. stykgods, være omfattet af godskørselsloven. Det indebærer nye krav til både varebilsvognmænd og varebilschauffører.

For at få et varebilschaufføruddannelsesbevis skal du gennemføre en grundlæggende kvalifikationsuddannelse eller en efteruddannelse som varebilschauffør. Formålet med uddannelsen er at sikre, at du som chauffør har de nødvendige kvalifikationer.

Du kan gennemføre den grundlæggende kvalifikationsuddannelse fra den 1. januar 2019.

Hvis du gennemfører uddannelsen før den 1. juli 2019, vil du få et varebilschaufføruddannelsesbevis, som er gyldigt fra den 1. juli 2019, hvor uddannelseskravet træder i kraft. Du kan læse mere om uddannelsen på varebilskrav.dk

Kontakt os for nærmere info
Midtjysk Erhvervskøreskole & Uddannelsescenter ApS
Randers Kaserne
Eskadronvej 12, 8930 Randers NØ
Tlf. 52 23 79 79
www.m-e-k.dk
mail: kontor@m-e-k.dk​